DNA-test og microchipmærkning

DNA-test og microchipmærkning
- inden føllet er 6 mdr gammel!

Iht. Fødevarestyrelsens regler, er det et krav, at alle føl skal mærkes og have udstedt Hestepas inden de fylder 6 måneder, og senest ved fødselsårets udløb.

Vi vil derfor allerede nu, starte planlægningen af den kommende mærkningsrunde af årets føl. Det er derfor vigtigt at du hurtigst muligt giver vores samarbejdspartner SEGES / Hest, besked om hvor dit føl er opstaldet.

I forbindelse med microchipmærkningen vil der også blive udtaget hår til DNA-test og udfærdiget konturdiagram til hestepas.

Tilmeldingsskema er udsendt sammen med føllets registreringsattest, men skulle du have forlagt eller mistet dette, så kan du downloade det her.