Sidste frist nærmer sig for præmiechancen

Vi nærmer os deadline for tilmelding til ”Præmiechancen for M-årgangen”, du finder alt du skal vide om det her:

Tilmeldingen skal ske skriftligt til DH Sport (post eller mail) senest 30.november 2024:

Mailadresser: 

Rene Jensen: rj@danskhv.dk

eller

Susanne Olsen: sol@danskhv.dk

Post: 
Dansk Hestevæddeløb
Att.: Susanne Olsen
Traverbanevej 10
2920 Charlottenlund    

Tilmeldingen er kun gyldig, hvis den er foretaget af ejeren/den tekniske repræsentant af hesten eller af hestens træner.

Tilmeldingen skal indeholde:

  • Hestens navn
  • Navn, adresse samt mailadresse og mobilnr. på ejer/teknisk repræsentant

Regelsæt for ”Præmiechancen for M-årgangen”

Ordningen gælder for heste, der er født i 2023 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for M – årgangen eller supplement til denne.

Ved tilmelding bortfalder retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning (kr. 10.000). Dette gælder dog kun, hvis Præmiechancen gennemføres.

Ved mindst 75 tilmeldte heste gennemføres konceptet ”Præmiechancen for M-årgangen”, hvilket vil indebære en garanti for en forøgelse på 50% af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Opdrætningsløb 2025, Dansk Trav Kriterium 2026, Dansk Hoppe Kriterium 2026, Grand Circle 3-års Championat 2026, Grand Circle 3-års Hoppe Championat 2026, Jydsk 3-årings Grand Prix 2026, Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix 2026, Dansk Trav Derby 2027 og Dansk Hoppe Derby 2027.