Sikre Baner - eller bare SiBa - omfatter en række fokusområder og retningslinjer, der skal øge sikkerheden og derigennem medvirke til at styrke både sporten, spillet og kulturen på de danske væddeløbsbaner.
Baggrunden for SiBa-arbejdet er et samarbejde med Svensk Travsport, hvorigennem vi gensidigt har forpligtet os til kontinuerligt at opfylde mere ensartede betingelser og standarder. Med samarbejdet er der samtidig skabt et økonomisk fundament for sportens generelle videreudvikling.
SiBa-listen
SiBa-listen er en omfattende liste med sikkerhedsmæssige retningslinjer, som hestevæddeløbssporten over tid skal efterleve jf. samarbejdet med Svensk Travsport.
SiBa-listen indeholder retningslinjer, der bl.a. omhandler:
- Generelle forhold vedr. løbsafvikling
- Kommunikation
- Procedurer
- Teknisk udstyr
- Det samlede baneanlæg
- Løbsbane
- Staldområde
- Opstaldning
- Doping
- Alkohol og narko
- Beredskab i tilfælde af ulykke
Med udgangspunkt i SiBa-listen er der i første omgang fastlagt 19 tiltag, som skal påbegyndes løbende i årene 2022-2024.
Derudover skal SiBa-arbejdet ses som en konstant og vedvarende indsats, der ikke kun vedrører fysiske forhold, men også en adfærdsmæssig bevidsthed, der skal medvirke til at øge den generelle sikkerhed på væddeløbsbanerne.
For spørgsmål eller andet, kontakt SiBa på tlf. 8881 1215 eller mail ie@danskhv.dk