v/ Udeblivelse fra alkohol- og narkotests
Alkohol- og narkotests skal for kuskes/rytteres vedkommende være gennemført senest en time før eget første løb.
Udeblivelse fra alkohol- og narkotests udløser flg. gebyr:
Gebyr ved udeblivelse en time før eget første løb…… 200 kr.
Gebyr ved fortsat udeblivelse 30 min. før eget første løb…… 1.000 kr.
Gebyr ved fortsat udeblivelse 25 min. før eget første løb og deraf flg. kuske-/rytterskifte……2.000 kr. /Eventuel udelukkelse jf. reglerne i hhv. DTCs Løbsreglement og SRG – Skandinavisk Reglement for Galopløb
OBS; der udstedes kun ét gebyr – det højeste – ved fortsat udeblivelse.
For løbsofficials’ vedkommende skal testene være gennemført inden arbejdets påbegyndelse – som udgangspunkt en time før løbsdagens første løb.
Løbsofficials, der udebliver fra afgivelse af test, udelukkes fra at arbejde den pågældende løbsdag, hvorefter sagen håndteres i henhold til gældende ansættelsesforhold.
v/ Manglende eller fejlagtig registrering af sko- og sulkyinformation
Registrering af sko- og sulkyinformation skal være gennemført senest 15 min. før starten på løbsdagens første løb. Registreringen påhviler den ansvarlige træner.
Manglende registrering af sko- og sulkyinformation konstateret ved fristens udløb udløser flg. gebyr:
Gebyr ved manglende/ej rettidig registrering af sko-/sulkyinformation…… 500 kr.
Efter denne første registrering kan de registrerede informationer ændres frem til præsentationen til de enkelte løb. Informationerne kan dog alene ændres fra ”uden sko” til ”med sko” (for og/eller bag) og fra ”amerikanersulky” til ”almindelig sulky”.
Fejlagtig registrering af sko- og sulkyinformation konstateret ved stikprøvekontrol umiddelbart før eller efter løbsdeltagelse udløser flg. gebyr:
Gebyr ved løbsdeltagelse med fejlagtig sko-/sulkyinformation……1.000 kr.
Ulovlig skobalance og/eller sulkytype konstateret ved stikprøvekontrol mellem præsentation og løbsstart kræves tilrettet til det registrerede inden for fem minutter. Tilretningen påhviler den ansvarlige træner. Overskrides tidsgrænsen, kan dommerkomitéen beslutte at lade ekvipagen udgå.
Kontakt
Ved spørgsmål til ovenstående, kontakt SiBa på tlf.: 8881 1215 / mail: ib@danskhv.dk.