"Det var helt fantastisk. Man synker lige en ekstra gang, og havde man ikke gåsehud før, fik man det da i hvert fald” – sådan beskriver Mathilde Pedersen på 14 år hendes oplevelse til det sportslige højdepunkt for ungdomssporten – Lille Grand Prix i Oslo, og her var Mathilde fra Nordsjælland med.
Der var ikke tvivl om, at dagen var helt særlig og af dem man husker: ”Det var utrolig stort, og de professionelle rammer var med til at skabe en perfekt dag” – løbet for de unge fremtidige stjerner befandt sig nemlig som det første løb på storløbsdagen. Således var stemningen, publikum og forventningerne helt i top for dagen, der ventede.
Jeg spurgte ind til, hvad der var de største og stærkeste minder fra dagen, det var svært at vælge, men bl.a. mødet med travlegender af den helt store kaliber stod stærkt i hukommelsen. ”Man gispede helt, når man så dem” og så fortsætter Mathilde ellers med at beskrive en storslået dag, hvor man for alvor kan fornemme, at Mathilde den dag, som en del af ungdomssporten, fik lov at opleve at køre trav som en professionel: ”Der var helt fyldt på tribunerne, og publikum var helt nede ved hegnet og heppede og klappede.” Blandt det heppende publikum stod Mathildes mor Rikke, og hun kunne få lov at opleve hendes datter i et urimeligt spændende opløb, hvor Mathilde lige akkurat nåede over som nr. to og altså hev en formidabel 2. plads hjem: ”Jeg hylede og tudede – hun var jo oppe mod verdens hurtigste Gotlandsruss pony.” En pony der normalt er langt foran sin nærmeste konkurrent. Men sådan gik det ikke denne dag. Mathilde og hendes pony Tip Top var førende et godt stykke af løbet, men måtte lade sig fange ved målstregen.
"Det var helt fantastisk, man synker lige en ekstra gang"
Mathilde beskrev løbet som det vildeste, hun nogensinde har kørt, og der var ingen tvivl om, at det var en storslået dag for både Mathilde og hendes mor, men også for ungdomssporten generelt. Under samtalen med Mathilde og hendes mor Rikke sidder jeg dog med en beundring for, hvor meget mod det kræver at køre afsted på så stor en bane foran så mange mennesker. Måske findes svaret for Mathildes gå-på-mod også i den omsorg, hun får fra dem der er omkring hende i travuniverset.
Selvom meget af Mathildes tid går med travsporten, er det tydeligt, at hun aldrig er alene i det. Hendes mor er med hende hver dag i stalden og hjælper til og støtter Mathilde. ”Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan dele det med hende. Vi får så meget kvalitetstid sammen, og hun brænder lige så meget for det som mig.” Det er ingen hemmelighed, at der er til- og fravalg, når en sport med levende dyr bliver ens store fritidsinteresse, og Rikke lægger da heller ikke skjul på, at det kræver, at hun som forælder involverer sig. Men de har begge fået en masse sociale relationer i travuniverset. ”Mine bedste venner har jeg fundet på Kvistgård eller gennem travsporten på tværs af landet,” siger Mathilde.
Kvistgård kommer op flere gange i løbet af vores samtale. Kvistgård er ponyklubben, som Mathilde er en del af. Et idyllisk lille sted i Nordsjælland med deres egen lille bane, egen kiosk og sammenhold. Jeg kan næsten høre på stemmen, at der er stjerner i Rikkes øjne, når hun fortæller om, hvor særlig Kvistgård er, og den stemning der gennemsyrer banen: ”Sammenholdet er virkelig godt her. Også lokalt. Der er et utrolig stærkt nærmiljø, hvor folk fra nabobyerne kommer og bakker op til deres løb. Så køber de lige en pølse i kiosken eller andet – det er bare en virkelig dejlig aktivitet for folk at komme ud på banen.”
"Vi græder sammen og griner sammen, og så hjælper vi altid hinanden.”
Vi snakker videre om det særlige sammenhold, og det sportslige format er tydeligvis en vigtig faktor: ”Man behøver ikke være et særligt talent for at man kan have det sjovt i sporten – der er handicap, så alle kan være med på samme vilkår” – og det var netop dette, der var med til at Mathilde blev bidt af sporten: ”Der er plads til alle, og man kan får meget ud af at konkurrere mod sig selv," forklarer Mathilde og Rikke. Dette understøtter fællesskabet i sporten, da man kan konkurrere på tværs af niveauer og altid udfordre sig selv og støtte hinanden. ”Vi græder sammen og griner sammen, og så hjælper vi altid hinanden.”
Og netop det at hjælpe hinanden er utrolig vigtigt for, at sporten kan udvikle sig for de unge. Rikke begyndte selv til trav i Kvistgård, da hun var ung, men det var svært at udvikle sig og åbne døre ind til andre muligheder i sporten. Derfor nævner Rikke, hvor vigtigt det er, at der er kommet en ordentlig ungdomssport: ”Jeg er utrolig glad for det øgede fokus på ungdomssporten, der gør det mere tilgængeligt at komme ind i sporten og udvikle sig.” Og selvom det kan gøre meget, så er hjælpen på tværs fra klubberne og ud til amatørene og de professionelle afgørende for, at de unges muligheder virkelig kan løftes.
"De er virkelig søde og støttende for de unge i travet og har hjulpet vores familie meget"
Mathilde fortæller begejstret, hvordan hun til sommer skal ud i stalden ved nogle af de professionelle trænere, hvor hun kan lære og udvikle sig. Bl.a. skal hun ud til travtræner Anders F. Jensen. Anders F. Jensen og hans familie har været en stor støtte for Mathilde og Rikke, og deres engagement i ungdomssporten er uvurderligt. "De er virkelig søde og støttende for de unge i travet og har hjulpet vores familie meget" fortæller Rikke med taknemmelighed.
Det er imponerende resultater, Mathilde opnåede den weekend i Oslo, og det var fantastisk at høre, hvordan et helt netværk i travet er med til at drage omsorg for og skabe muligheder for at vokse og essentielt skabe rammerne og modet til, at så ung en pige uden tøven tager til et storløb i Norge og kører et hamrende imponerende løb.
Tillykke til Mathilde, og tusind tak til Kvistgård og trænerne, der gør en forskel for de unge. Vi glæder os meget til at følge med i Mathildes rejse fremover.
Vil du se Mathilde i aktion på den store dag? Klik her.
Er du blevet nysgerrig på selv at begynde til trav, ved Kvistgård eller andre steder? Klik her.
