Medlemsskabet af travsporten dækker over det obligatoriske administrationsgebyr og er for alle med et aktivt kundenummer i sporten.
Administrationsgebyret finansierer alle de administrative og systemmæssige opgaver, der understøtter sporten, herunder løbsplanlægning, resultatformidling, økonomi og systemvedligeholdelse.
Dit medlemskab – mere end bare et gebyr
Udover at bidrage til sportens fortsatte udvikling og drift, giver administrationsgebyret også konkrete fordele. Heriblandt et medlemskort, som du finder på hjemmesiden under 'Min Konto'. Dette giver fri adgang for to, til landets væddeløbsbaner (eksklusiv Klampenborg).