I næste uge lancerer vi en forbedret udgave af Min Konto, der giver dig én samlet adgang til dine oplysninger og medlemsfordele i sporten.
Opdateringen af "Min Konto" gør det lettere at administrere din tilknytning til travsporten og sikrer, at dine data er opdaterede og tilgængelige ét sikkert sted.
Hvad betyder det for dig?
Når den nye version af Min Konto går i luften, vil du kunne:
- Få overblik over dine posteringer og tilmeldte løb
- Opdatere dine personlige oplysninger
- Hente dit medlemskort
For at få adgang til dit medlemskort skal du registrere dig i "Min Konto" og betale et årligt administrationsgebyr via den faktura du får tilsendt. Medlemskortet giver adgang til banerne for to personer og fungerer som en bekræftelse af din tilknytning til sporten.
Hvornår sker det?
Den nye version af "Min Konto" bliver tilgængelig i næste uge. Vi vil offentliggøre alle detaljer og vejledning til registrering på vores hjemmeside og andre kanaler.