Reglement & kontrol

Vores primære ansvar er at sikre hestevelfærd og -sundhed. For at opfylde denne forpligtelse har vi etableret en række kontrolinitiativer, som er designet til at sikre overholdelse af dyrevelfærdsforanstaltninger inden for sportsmiljøet. 

Ekvipagekontrollant:

Vores ekvipagekontrollant er til stede under alle løbsdage med det formål at kontrollere, at kun lovligt udstyr benyttes, og at hestene befinder sig i sund og rask tilstand.

Læs mere her 

Dommeransvar:

Dommerne har et afgørende ansvar under løbsafvikling. De har derfor en lang række beføjelser for at sikre de deltagende heste optimale forhold. Dommerkomitéen har ansvaret for at sikre, at alle korrektioner altid er etisk passende, og at ingen heste udsættes for unødigt pres.

Læs mere her 

Veterinærkonsulent:

Under alle løbsdage er en veterinærkonsulent til stede for at udføre stikprøveundersøgelser af hestenes
sundhed og trivsel. Veterinærkonsulent er udstyret med en præcis tjekliste for at sikre en grundig kontrol.

Hvis en hest vurderes til ikke at kunne opfylde de fastlagte standarder for sundhed og trivsel, vil den ikke kunne deltage i løbet. Dette tiltag er etableret for at opretholde hestenes sundhed og velfærd samt sikre en retfærdig og konkurrencedygtig løbsdag.

Anti-doping program:

Vi gennemfører rutinemæssigt doping/medicineringstest både i og uden for løbsafviklingen. Dette udgør vores anti-doping program, som er en del af et tæt samarbejde med skandinavisk doping komite og NEMAC. Formålet er at sikre hestevelfærd samt skabe lige konkurrencevilkår. For yderligere information henvises til DTCs løbsreglement. 

Desuden henvises til projekt Sikre Baner, der gennem en række yderligere kontrolpunkter bidrager til at sikre hestens velfærd og vilkår.