Viden udgør grundlaget for opretholdelse af hestevelfærden i sporten. Derfor prioriterer vi at sikre, at alle aktører involveret i sporten modtager nødvendig viden, som muliggør en optimal håndtering af heste.
Dette udmærker sig i vores Sund Hest-program, som er sportens eget hestevelfærdsinitiativ.
Formålet med Sund Hest er at øge viden om, hvordan hestenes trivsel kan sikres, samt at fungere som en retningsgivende instans til vurdering af, hvorvidt hesten er i en trænings- eller konkurrencemæssig stand.
Sund Hest-programmet indeholder retningslinjer for, hvordan ansvarlige trænere selv kan udføre grundig kontrol af hestens tilstand gennem en række fastlagte kontrolpunkter. Ved at dele denne viden med træneren skabes et bedre grundlag for at sikre og forbedre hestens velfærd samt forebygge skader.
Vil du vide mere om Sund Hest? Læs mere her.