Lørdag eftermiddag afvikler Klampenborg Galopbane årets sidste storløbsdag.
Lørdag eftermiddag afvikler Klampenborg Galopbane årets sidste storløbsdag. Der dystes om en samlet præmiesum på 250.000 kroner i både Dansk St. Leger og Højgård Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespræmie.
Af Henrik Brendholdt
Årets tredjesidste løbsdag på Klampenborg Galopbane byder på ni velbesatte løb, og en fremragende løbsdag er i vente.
Hele 14 heste dyster om førstepræmien på de 125.000 kroner i Højgård Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespræmie. Her er forhåndsfavoritten kriterie-vinder Biot fra Lea Olsens træningskvarter (handicaptal 80). Den følges dog tæt op af heste som Kis, med tre sejre og et tal på 77, samt toeren fra Dansk Kriterium My Fortune (77 i handicap).
Også i det klassiske løb Dansk St. Leger, over de 2800 meter, så er der flere topheste på startlisten. Otte heste er til start og her er forhåndsfavoritterne Lucien, Silver Wings og Ray's Moon.
Løbsdagen byder desuden på det traditionsrige Familien Trocks Ærespræmie og så er der et 2-års maidenløb med hele 13 deltagere.
Eftermiddagens ni løb starter klokken 12.45, og der er både V4 og V5-spil.
Lea Olsen-trænede Biot vinder her Dansk Kriterium og er blandt favoritterne i Vinterfavoritternes Ærespræmie på lørdag. Foto: Burt Seeger.