Auktionens flotte resultater medfører penge retur til opdrættere

Copenhagen Sale resulterede i flotte resultater og høje salgspriser, hvilket medførte et pænt salær til Dansk Hestevæddeløb, som oversteg det budgetterede beløb. De opdrættere, der havde anmeldt deres åringer til Derbyauktionen, har derfor efterfølgende fået penge retur.


Hver opdrætter vil få 1.000 kroner tilbage af sit tilmeldingsgebyr på i alt 5.000 kroner, og de opdrættere, der købte deres åring tilbage på auktionen, vil undgå tilbagekøbssalær – dette var på 5%, dog maksimalt 10.000 kroner. 

Om auktionen og beslutningen udtaler aktionsansvarlige Peter Stenå: 

"Hos Dansk Hestevæddeløb er vi utrolig glade og taknemmelige for det resultat, som blev skabt på Copenhagen Sale. En fantastisk stemning i auktionslokalet blev vekslet til flotte priser og høj salgsprocent, et fundament for ny optimisme.


DH har valgt at dele den resultatmæssige succes med de opdrættere, som valgte Copenhagen Sale til, og udbetaler derfor ”DH’s Resultat Payback”. Et lille beløb, men med en større signalværdi, som vi håber kan gentages på Danish Yearling Sale d. 21. september på Vilhelmsborg." 

Du kan læse mere om auktionen på Vilhelmsborg her

Se stemningsbilleder fra Copenhagen Sale her