Fra lørdag 5. oktober er det slut med at sakse banerne ind i hinanden. På Bet25 Live+ vises galopløbene, mens travseerne kan følge Bornholm og V75 uden afbrydelser
Lørdag 5. oktober går Bet25 Live i luften med en ny streamingkanal, Bet25 Live+, som adskiller trav- og galopudsendelserne.
Formålet er at give seerne en mere rolig og fokuseret oplevelse, hvor de kan fordybe sig i den gren, de foretrækker.
Tidligere har udsendelser ofte skullet veksle mellem baner og discipliner, men nu kan alle løbsdage ses fra start til slut.
Første gang Bet25 Live+ tages i brug, er der galopløb fra Klampenborg Galopbane, hvor Vagn Honum og Nicole Marsing guider seerne gennem dagens løb. Udsendelsen starter kl. 12.25. Travudsendelserne starter allerede kl. 10.45 med Palle Vennekilde som kommentator på Bornholm Brand Park.
Bet25 Live+ er tilgængelig både på Bet25’s platforme og i sportsboksen, og som altid er kanalen gratis for alle brugere, der logger ind på bet25.dk eller Bet25-app. Den nye kanal kan ikke som Bet25 Live ses på Pluto TV.
Det er en del af Bet25’s ambition om at forbedre liveoplevelsen og give brugerne valgfrihed, hvor de kan vælge, hvilken type hestevæddeløb de ønsker at følge uden at skulle bekymre sig om forskudte løb eller forstyrrelser fra andre discipliner.