Fra i dag kan registrerede medlemmer i Min Konto hente sit medlemskort via Min Konto.
Med kortet får man adgang for to personer til alle danske væddeløbsbaner (ekskl. Klampenborg). Et fysisk plastikkort kan også tilkøbes, hvis det ønskes. Medlemskortets aktivering betyder samtidig at adgangskortet fra 2024 ikke længere er aktivt fra 1. april 2025.
Er du ikke oprettet i Min Konto? Så sørg for at registrere dig, og dit medlemskort vil være tilgængeligt indenfor en uge.
På den kommende fællesfaktura for april måned kan du finde opkrævningen for administrationsgebyret – en fast del af det at være aktiv i sporten. Men hvordan hænger medlemskortet sammen med administrationsgebyret?
Brug for hjælp? Se hvordan du henter dit kort her.
Administrationsgebyret er en fast del af travsporten
Administrationsgebyret på 750 kr. årligt, gælder for alle med et aktivt kundenummer i vores system og har altid været en obligatorisk betaling for aktive i travsporten. Se her, hvad det dækker over.
Administrationsgebyret er altså ikke en ny udgift, men en videreførelse af det obligatoriske gebyr, der altid har været en del af sporten– tidligere kendt som ‘Abonnement på Væddeløbsbladet’ og senest ‘Hestepakken’.
To konkrete ændringer adskiller sig fra tidligere:
- Hestepakken Adgangs-/Licenskort erstattes af Dansk Hestevæddeløbs Medlemskort, som nu hentes digitalt via Min Konto, som alle aktive nu får adgang til.
- Betalingen sker nu fremadrettet automatisk, fremfor manuelt, en gang årligt via Dansk Hestevæddeløbs fællesfakturering.
Hvordan betaler jeg?
Administrationsgebyret fremgår af den samlede faktura, som du modtager den 1. i måneden efter din registrering i Min Konto.
Betalingen sker på samme måde som dine øvrige opkrævninger fra Dansk Hestevæddeløb, og vil fremgå på din faktura som en selvstændig postering kaldet "Medlemsgebyr".
Har du spørgsmål?
Læs de typiske spørgsmål og svar nedenfor via "Hjælp og Vejledning".
Findes svaret på dit spørgsmål ikke der? Så skriv til info@danskhv.dk og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Har du problemer med at registrere dig i Min Konto? Klik her for typiske fejlkilder, eller henvend dig til support@danskhv.dk og de vil behandle din henvendelse hurtigst muligt. Der kan dog gå et par dage før de når til netop din henvendelse.
Bemærk: Er du ikke allerede registeret i Min Konto i dag, kan du forvente op til en uges behandlingstid fra du bliver registeret, før linket til dit medlemskort er synligt i Min Konto.