Flot fredagsprogram i Aalborg – Startlisterne er klar

I denne uge er det populære fredagsprogram placeret på Spar Nord Arena i Aalborg, og banen takker for tilliden ved at kunne præsentere et flot program bestående af ni løb. 

Til langt hen på 2023-sæsonen var Howlingatthemoon favorit til sejren i Dansk Trav Derby 2024, men siden kom der en del grus i maskineriet. Nu har hesten løb i kroppen via Musketerdagen i april, så noget kunne tyde på, at chancen for at vende tilbage til vindercirklen er til stede på fredag i Aalborg. 

Løbet er en del af serien Made in Denmark, der i enkelte tilfælde også omfatter opgør for de 5-årige heste. 

Fra det øvrige program skal nævnes, at Koroleva San nu med Christian Sejer søger oprejsning i Jockeyserien Børge Vang Christensens Mindelegat. Dertil kommer et forrygende opgør i klassen under 850.000 kr., og mod slutningen på løbsdagen vender så et lille, men eksklusivt 3-års hoppeløb, hvor Kleopatra, Kiwi Shadow og Keep Cool Cash sætter hinanden stævne. 

Ni spillevenlige opgør venter med første start kl. 15.45, og du kan se hele startlisten til Spar Nord Arena Aalborg ved at trykke her