I eftermiddag byder BioCirc Trav Arena Skive på de populære eftermiddagsløb på en fredag, og det sker med et fint og varieret program. Og så hyldes legenden over alle legender inden for dansk travsport.
Ét navn vil sikkert for altid lyse stærkere end alle andre, når snakken går på den danske travsport. Det handler naturligvis om Tarok, der fra midten af 70'erne og de efterfølgende år henrykkede alle både inden for, men bestemt også uden for sporten.
Taroks hjemby Skive hylder i eftermiddag den ikoniske traver i Taroks Fødselsdagsløb, der er placeret som 5. løb i et fint og varieret program bestående af i alt syv løb.
Der bydes som altid både på et V4- og et V5-spil, og det hele kan nydes både indendørs og udendørs. Skulle du have lyst til at få sulten stillet, bydes der på muligheder både i Cafeteriet og som buffet i.... ja, naturligvis hovedbygningens 1. sal og Restaurant Tarok.
Mere info og herunder billetkøb og baneprogram finder vi ved at klikke her.
God fornøjelse.