Fredagens danske løbsdag: Grand Circle 3 Års Championater afgøres i Skive

Der er meget på spil, når en af BioCirc Trav Arenas helt store dage står for afvikling i eftermiddag. Det handler nemlig om landets bedste 3-årige heste på både hingste- og hoppesiden, der dyster om store penge i Grand Circle Championaterne. Den største favorit af alle er lokal og hedder Kungfufighting. 

Finalefelterne inkl. startsporene har været kendt i mere end to uger som følge af den ny direkte kvalifkationsmodel, men det har vel blot gjort eftermiddagens Grand Circle-finaler endnu mere interessante. 

Hos hingste/vallakker er der ingen tvivl om favoritskabet. Lokale Kungfufighting har ikke været i nærheden af nederlag til sine danske aldersfæller, og der er vel ikke meget, der tyder på, at det ændres i eftermiddag. 

Hos hopperne er det vel lidt mere åbent med de tre kvalifikationsvindere som førstevalg i form af Know Your Shadow, Keep Cool Cash og opkomlingen Kaley D C. 

I begge finaler er der hele 189.000 kr. til vinderen, men dertil skal lægges præmier fra den såkaldte Præmiechance for de heste, der er tilmeldt dén mulighed. Og det er i begge tilfælde såmænd 11 af 12 deltagere. Derved tyder det meste på, at der venter vinderne den nette sum af 280.500 kr.!

Der er fine rammeløb omkring de nævnte finaler, og så skal det også nævnes, at der er mulighed for masser af anden underholdning på Skive-banen i eftermiddag. 

I anledning af USA´s nationaldag d. 4. juli præsenteres en udstilling af smukke og flotte amerikanerbiler, og samtidig er amerikaner-temaet overført til buffeten i restaurant TAROK. 

Dertil kommer udendørs grill, hoppeborg for børnene og meget andet. Du kan finde mere info, billetkøb, baneprogram og meget andet ved at klikke her

Fik du læst...

Se flere nyheder