BioCirc Trav Arena bliver brugt i denne tid, og på fredag vil fokus igen være på Skive-banen. Det blev til syv løb, og startlisten er klar.
Betingelserne er stadig svære, når det handler om at træne hestene i vintervejret, og det betyder også svære betingelser, når DH Sport sammensætter løbsdagene.
Det lykkedes dog at samle materiale til et syv løb stort program fredag eftermiddag og sædvanen tro med både et V4- og et V5-spil.
Morten Juul er også i år kommet fint fra start og stiller til start med omgangens måske største favorit i form af franske Jon's Fella. Uden uheld bliver det helt sikkert mange V-spilleres holdepunkt.
Og så ligner det i V5-finalen et staldopgør mellem Flemming Jensen-duoen Shallow og Muscle Crown, der begge vist storform ved topplaceringer på V75-dagen mellem jul og nytår.
Når det handler om kvantiteten, så stikker amatørerne flot ud i et amatørformløb med hele 13 heste til start, og som fungerer som et fint krydderi i både V4- og V5-spillet.
Du finder startlisten til fredagens løb ved at trykke her.