Gabi Kyvsgård til EM
Der bliver én repræsentant fra Danmark i årets EM for hopper, som køres næste onsdag d. 14. august på Solvalla. Det er Nicklas Korfitsen-trænede Gabi Kyvsgård som tager kampen om mod en lang række gode modstandere.
Førstepræmien i løbet er på 1 million svenske kroner, så der står unægtelig meget på spil. Gabi Kyvsgård er sikret startplads i første række og kan få alt fra spor 1 til 8!
Ea, som også var anmeldt, har trukket sig fra løbet og vælger i stedet en anden opgave i Aalborg på tirsdag.
Startlisten til EM for hopper bliver klar senere torsdag eftermiddag, hvor den kan ses på www.travsport.se