Der er flere gode grunde til at følge eftermiddagens løb på Charlottenlund Travbane. Ud over programmets syv løb med både V4- og V5-spillet, vil Dansk Hestevæddeløb sammen med Bet25 Live afsløre de nominerede til Hestesportens Galla 2023, der afvikles lørdag d. 10. februar.
Der er syv løb på programmet, når Lunden fra kl. 15.45 er vært for de danske fredagsløb. Det vrimler ikke med startheste i denne kolde tid, men kombinationsmulighederne inden for eftermiddages to V-spil er alligevel ganske mange.
Der er naturligvis også sørget for forplejningen på løbsdagen, hvor Café P bl.a. byder på Travgryde, og sidder du i caféen for at nyde et måltid så tjek lige skærmene.
Dér vil nemlig være en gennemgang af de nominerede til Hestesporens Galla 2023, der afvikles på Hermans i Aarhus lørdag d. 10. februar.
Eftermiddagen byder altså på aktiviteter på flere fronter. Du kan blive klædt på til Lundens løb med bl.a. billetkøb og program ved at trykke her.