Gik du glip af årets kursus i hestehold?

4 spændende kursusdage i hestehold er netop afviklet, og begejstrede kursister kan nu gå på "læseferie" - nu kan du skrive dig op til samme grundkursus i 2026.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren i arbejdet med heste, vil dette kursus give dig redskaber og viden, der kan løfte din forståelse til næste niveau. SEGES’ sørger for dygtige og kompetente undervisere med faglig ballast der giver dig ny inspiration og viden til dit arbejde med heste.

Hvad lærer du?
Grundkurset dækker essentielle emner, der er relevante for alle, der ønsker at arbejde ansvarligt og ambitiøst med heste, du kan blandt andet se frem til emner som:

  • Anatomi: Forstå hestens opbygning og mekanismer.
  • Foder: Lær om optimal fodring og ernæring tilpasset hestens behov.
  • Træningsfysiologi: Få indsigt i, hvordan heste bedst trænes og udvikles.
Oliver Kristoffersen var en af godt 20 deltagere i Grundkursus i hestekundskab.

Hvem kan deltage?
Kurset er åbent for alle med interesse for heste, uanset alder og erfaring. Hvad enten du er amatør, arbejder professionelt med heste eller har ambitioner om en fremtid som træner, vil dette kursus være relevant for dig.

Hvorfor deltage?
Hos SEGES og Dansk Hestevæddeløb prioriterer vi uddannelse, fordi det skaber fundamentet for godt og korrekt arbejde med heste. På kurset lærer du, hvordan du:

  • Tolker hestens signaler og behov.
  • Skaber de bedste forhold for hesten – både i træning og hverdag.
  • Arbejder professionelt og målrettet med hestens velfærd i centrum.

Hvis du drømmer om at blive professionel træner, er dette kursus en oplagt mulighed. Grundkurset udgør nemlig første modul i det samlede trænerkursus, der kræves for at få trænerlicens.

Kurset er også en god mulighed for at opbygge dit netværk inden for sporten! Da du møder andre med samme passion for trav og galop, og du kan:

  • Udveksle erfaringer og perspektiver.
  • Danne nye relationer og måske endda finde fremtidige samarbejdspartnere.
  • Blive en del af et fællesskab, der styrker både dig og sporten.

Vil du sikre dig pladsen til næste år? 

Udfyld formularen herunder, og få påmindelse om tilmelding direkte i din indbakke. 

Tilmelding til påmindelse om Grundkursus 2026