Nye og velkendte navne fra det skandinaviske galopmarked er at finde i det nye Hingstekatalog for 2025, og nu er det tilgængeligt.
Det nye Hingstekatalog 2025 giver et samlet overblik over de galophingste, der står til rådighed for opdrættere og hoppeejere i den kommende avlssæson. Kataloget indeholder både nye og velkendte navne fra det skandinaviske marked, og flere af de opstillede hingste har markeret sig stærkt i skandinavisk og international galopsport.
Dansk opstillede hingste i kataloget
Flere hingste med base i Danmark er repræsenteret i årets katalog. Disse hingste har enten vist stærke præstationer på væddeløbsbanerne eller allerede bevist deres værd som avlshingste.
AL SHEMALI (GB) – Tidligere vinder af Dubai Duty Free (Gr.1) og far til adskillige klassiske vindere i Skandinavien, herunder Dansk Kriterium og Dansk 2000 Guineas.
APPEL AU MAITRE (FR) – Har i flere år været en af Skandinaviens mest succesfulde avlshingste med afkom, der har vundet på højt niveau.
JUNIPER TREE (IRE) – En søn af Galileo, der har produceret flere gode afkom i Skandinavien bl.a. Listed og klassiske vindere.
COURAGE UNDER FIRE (USA) – helbror til bl.a. Omaha Beach (USA), bedækkede sin første årgang i 2024 med en drægtighedsprocent på 97,7%.
EVASIVE (GB) – far til vindere af mere en 270 løb heriblandt gruppe 3 vindere.
GIANT SANDMAN (IRE) – far til flere klassiske vindere samt inkludere en bonus til opdrætterne af de 5 første maidenvindere i 2028/2029
GO GO GADGET (GER) – Kendetegnet ved en meget høj andel af vindende afkom (83%), hvilket gør ham til en attraktiv mulighed for opdrættere.
HURRICANE RED (IRE) – Gruppe 3-vinder, der har vist sig som en solid avlshingst med stærke præstationsheste på trods af meget få afkom i Skandinavien.
MOOHAAJIM (IRE) – far til flere klassiske vindere og en listed, vinder bl.a. far til derbyvinderne i både 2023 & 2024.
RED CACTUS (USA) – Vandt selv Derby i 2019, stor købelyst på hans første årgang på auktionen, hans første årgang kommer til start i 2025
WENTHWORTH (IRE) – Stærk miler, som med få chancer i avlen allerede har flere vindere
Find det samlede katalog her
Planlæg avlssæsonen 2025
Med kataloget klar kan man nu dykke ned i hingstevalget og finde den bedste hingst til sin hoppe. Overvej hingstenes styrker, deres afkoms resultater og de blodlinjer, der passer til din avlsstrategi. Du finder alt nødvendig kontakt til hingsteholderne i kataloget.
Har du spørgsmål kan du kontakte Cira, der sidder med galop i Dansk Hestevæddeløb på cira@dankshv.dk