Løbsdagen i dag byder på topheste og Summer Racing i Odense

Hestevæddeløb i solen har en helt særlig charme, og det er netop, hvad der venter i Odense i dag. Der er nemlig sol og otte spændende løb på programmet, med første start kl. 14.00.

Et væld af dygtige kuske og heste sørger for høj stemning til dagens Summer Racing, blandt andet er Michael Lønborg klar med en række gode heste, heriblandt Glide By So Easy i løb nummer 4. 

I løb nummer 6 kan vi se frem til et virkelig flot felt i Derbyoptakten, hvor Jigger og Steen Juul starter for første gang siden Jydsk 4-års Grand Prix, hvor de hev en imponerende sejr hjem i et fuldstændig formidabelt opløb. Generelt er de to næsten ustoppelige, og med en sejrsprocent på hele 83 % er resten af feltet oppe imod en stærk konkurrent. Men intet er afgjort; feltet er generelt stærkt, og Just Hans med Bent Svendsen vil uden tvivl give os et utroligt spændende løb.

Kl. 16.16 lukker løb nummer 8 dagens program med et formløb spækket med en masse unge og dygtige atleter. Det kan vi bestemt også se frem til.

Find mere information om dagen, billet og løbsprogram lige her.

Fik du læst...

Se flere nyheder