Lørdagens danske løb: Travløb for breddesporten og storløb for galophestene på Fyn

I eftermiddag afvikler Fyens Væddeløbsbane en såkaldt kombidag. Der er hele 11 løb på menuen, hvor der fra klokken 14 indledes med fem travløb, som efterfølges af seks galopløb.

 

Indenfor travfronten er der et V4-spil fra 1 til 4 løb. Et godt blankbud må være i V4-2, hvor Bjarke Christensens Jay Jay skal forsøge at tage den tredje sejr i træk. Travløbene er primært for hobbykuskene og de fleste af opgørene er meget åbne.

Det samme gælder de seks galopløb, som indledes klokken 15.45. Her er der både et V4 og V5-spil. Der er gode præmiesummer på spil i de to hovedløb. I Goffs Premier Yearling Sale Stakes dystes der om en samlet præmiesum på 80.000 kroner. Her er forhåndsfavoritterne Bronx Carlras, Hongkong Yob og Alakay. Et åbent opgør med ti deltagere til start.

I det traditionsrige H.C Andersen løb over de 2300 meter er der en samlet præmiesum på 60.000 kroner. Her er forhåndfavoritten Lea Olsen-trænede New York Strip, som rides af topjockey Carlos Lopez.

Se baneprogrammet her

 

Fik du læst...

Se flere nyheder