Lørdagens danske løbsdag: Breddeløb og Julebrunch i Aalborg

Allerede fra kl. 12.00 byder Spar Nord Arena i Aalborg indenfor til en fin og varieret dag – ja, på banens eget hjemmeside benævnes arrangementet som en magisk juleformiddag.


Restaurant "Hos Aaen" på 1. sal i hovedbygningen byder på en lækker Julebrunch-buffet med mange forskellige brunch- og frokostretter og dermed noget for enhver smag. Og i stueplan er det Travcafeen, der lokker med dagens ret, den klassiske Bøfsandwich og andet godt fra grillen. Dørene åbnes kl. 10.30 


Og halvanden time senere går det så løs på ovalen, der byder på i alt otte løb. Amerikanerløb udskrevet som specialløb er hovedingrediensen og dækker over, at deltagerne maksimalt må have tjent 5.000 hhv. 7.500 kr. de seneste fem starter. 


Samlet set må dagen betegnes som en breddedag, men bestemt ikke uden højdepunkter. Det kommer til udtryk eks. i Montéforeningens 25-års Jubilæumsløb naturligt forbeholdt montéekvipager, og dem er der hele 14 af fordelt fra tre volter.


Du finder mere info og inkl. billetkøb og baneprogram på Spar Nord Arenas hjemmeside, som du finder ved at trykke her