I aften afvikler Danmarks nordligste væddeløbsbane Spar Nord Arena Aalborg en såkaldt kombidag. Fra klokken 17 er der fem travløb og de følges op af fire galopløb. Indimellem det hele er der også et ponyløb.
På travsiden er det løb for breddesporten der står på menuen. Dagens V4-spil indledes med en formløb for amatør og jockey, hvor spillerne kommer på en svær opgave med hele 11 heste i feltet. Der følges op med et montespecialløb, og i tredje afdeling skal tolv heste ud i et andet formløb. Edienne og Søren Klitgaard bliver den store favorit i V4-4, hvor amatørkuskene dyster.
Herefter tager fuldblodshestene over med fire løb. Også her er der et V4 spil. De tre af løbene er indledende afdeling af Spar Nord Arena serien, hvor der rides om vigtige point for at kvalificere sig til finalerne, som rides lørdag den 10. august.
Alle dagens fire galopløb virker utrolig åbne. Her er dog et bud på en udgangshest i hvert af galopløbene:
- løb : 1.Big Hunter
- løb: 5 Zascha
- løb: 7 Targaryen
- løb: 3 Speedgirl
Se baneprogrammet her