Vi tager hul på næste uges løb med de to første startlister: Bornholm d. 23/7 med V65 og Skive d. 25/7. Som vanligt er der en lille teaser og den byder både på mesterskabs- og jubilæumsløb.
Bornholm med et spændende V65
Tirsdag d. 23/7 inviterer Bornholm Brand Park til 8 løb med spændende ting på programmet. Første start er kl. 16.00. Udover en lækker V65 omgang er der også fuldt hus i den spændende hurtigklasse. Der venter også et 4-års mesterskab, som trods et lille felt nok skal blive et spændende løb.
Du finder startlisten her.
Jubilæumsdag i Skive
Torsdag d. 25/7 skal jubilæumspokalen uddeles på den helt store jubilæumsdag med mange fine opgør. Blandt andet hurtigklassen i stayerløb, løbsserien "Sigter mod stjernerne" og et forrygende montéløb.
Der er i alt 10 løb på programmet, hvoraf første start går kl. 17.00. Men inden da er der både fremvisningsløb og prøveløb med start kl. 15.45.
Du finder startlisten her.