Dansk Hestevæddeløbs nye direktør, Pål M. Tung vil involvere alle sportens interessenter og gøre op med silo-tænkning.
Bedre kommunikation på tværs af hestevæddeløbssportens interessenter er afgørende for at skabe bedre sammenhængskraft og fortsætte udviklingen, mener Pål M. Tung, der i skrivende stund besidder formandsposten i bestyrelsen for Dansk Hestevæddeløb.
I videoen nedenfor, kan du møde Pål, og høre lidt om hans tanker om rollen forud for at han skifter sin nuværende rolle som formand ud og indtræder i rollen som direktør d. 1. september.
Nyt fokus på stærkere kommunikation
I rollen som direktør vil Pål arbejde for at udvikle sporten bedst muligt hele vejen rundt. Det omfatter en større gennemsigtighed og inddragelse af alle involverede i sporten. Det vil betyde en ændring i kommunikationsformen, som man hidtil har kendt til fra Dansk Hestevæddeløb, samt et større samarbejde hele vejen rundt.
Håbet og ambitionerne er høje for Pål M. Tung, og vi ser frem til at arbejde for at indfri dem.
"Jeg tror på, at med bedre kommunikation og ved at snakke sammen, så finder vi også løsningerne."