Onsdagens danske løbsdag: Folkemødetrav på Bornholm

Torsdag markeres den officielle åbning af endnu en udgave af Folkemødet på Bornholm, hvor tusinder folkevalgte og andre med politisk interesse mødes i det forhåbentligt gode vejr. Men allerede i sidst på eftermiddagen byder der på et alternativt "folkemøde", når Bornholms Brand Park er vært for et fint program fra kl. 17.00.

Man kan vel med lidt god vilje argumentere for, at der varmes op til det årlige Folkemøde på verdens mindste travbane i eftermiddag.

Under alle omstændigheder er løbsdagen benævnt Folkemødetrav og med tillægstitlen Power Hour, hvor der henvises til et hurtigt afviklet V4-spil i timen fra kl. 17.00 til 18.00. 

Der er flere interessante heste til start med erfaring i besøg i vindercirklen, og vi nævner i ikke-prioriteret rækkefølge Frygtløs, Frøns Hjortshøj, High Roller og et par interessante ungheste i form af Kissed By Rain og Ka’Li Baunely. 

Du kan finde mere info på banens hjemmeside i forhold til de kulinariske muligheder, i forhold til billetkøb og baneprogrammet. Du finder hjemmesiden ved at trykke her