Spillet er nu åbnet til tirsdagens løb på Jydsk Væddeløbsbane, hvor det som bekendt handler om det aflyste program fra i søndag.
Her følger lidt mere info.
Løbsdagen er flyttet til kl. 17.00, som man kender det fra andre hverdagsløb på de danske baner, og det betyder følgende tidsplan:
1. løb: 17.00
2. løb: 17.20
3. løb: 17.43 (V5-1)
4. løb: 18.03 (V4-1)
5. løb: 18.23
6. løb: 18.43
7. løb: 19.03
Prøveløbene afvikles kl. 16.10 og kl. 16.25.
Det skal også nævnes, at Steen Juul som følge af søndagens aflysning reelt er dobbeltbooket tirsdag med anmeldte starter i både Aarhus og på Jägersro. Svensk Travsport har vurderet aflysningen som force majeure og derfor givet tilladelse til, at Steen Juul kan vælge at køre til Aarhus, mens der er nye kuske på de to startende heste i det svenske.
Det er i skrivende stund ikke indkommet ændringer til startlisten på JVB.