Fredagens danske løb: Topmøde i Aarhus

De populære fredagsløb lander i dag på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.  Der er otte løb stort program i vente, og det byder på både flere kendte sejrsheste og kommende stjerner. 



Kan den lokale tophoppe Arm Bri stå imod sejrsslugeren Elegant C N, der er ude efter femte sejr i træk? Det er et af mange spørgsmål, der bliver besvaret fra kl. 15.45 på Aarhus-banen.

Elegant C N var for et par sæsoner siden vel primært kendt for sin starthurtighed, der oftest foldede sig ud på sprinterdistancen, men det er der i dén grad lavet om på i år. Man kan vel tale om en omskoling til de lange distancer, og det er der foreløbigt kommet tre sejre over ud af. 
Arm Bri holder topform og giver sig ikke uden kamp, og med andre fine heste i form af bl.a. Smokin Joe, Gonnabe Shadow og Patch Wibb er der en meget spændende løb i vente. 
Apropos Arm Bri, så er det tilmed Carsten Rabjergs bud i den løbende Fredagsfighten i spilselskabet Bet25 Live-regi. Du kan se mere her


Der er andre spændende løb i vente. I et velbesat treårsløb mødes bl.a. ubesejrede Ikon Egedal og tysktrænede, men svenskfødte Noor Flevo, og hvor begge jagter hattricket. Sidstnævnte har ni starter på bagen, men kun to sejre, og de er pudsigt nok begge taget ad højrevejen i Aarhus. 


Som nævnt indledes løbene kl. 15.45, og du finder baneprogrammet ved at klikke her.