Startlister til Super Tirsdag i Lunden - og i kvalifikationernes tegn

Startlister til Super Tirsdag i Lunden - og i kvalifikationernes tegn

Super Tirsdag i den kommende uge er placeret på Charlottenlund Travbane, der byder på hele 11 løb. Og heraf udgør mere end halvdelen kvalifikationsløb med fire opgør til Dansk Opdrætningløb 2023 og to opgør til Duvils Store Amatør Grand Prix. 

Af Claus Bossow

Tilslutningen til årets sidste reelle klassiker inden for travsporten er stor med hele fire kvalikfikationsløb til Dansk Opdrætningsløb 2023. Der kæmpes på tirsdag om 12 pladser i finalen med afvikling søndag d. 5. november. 

Da det traditionelt handler om V65-spillet på de danske tirsdage, ligger to af disse inden for spilleformen, så spillerne kan meget vel komme på en lidt ekstra svær opgave. Dog skal det nævnes, at årgangens hidtidige fløjhingst Kungfufighting stiller til start i et af de to V65-løb, så måske handler det reelt om et V5-spil. 

Måske er vi endda ovre i et V4-spil, når den århusianske sejrsmaskine Eddie The Eagle er tilbage i løbene og stiller til start med hele otte sejre i træk. 

Sidst på løbsdagen handler det om kvalifikationsløb til Duvels Store Amatør Grand Prix. Det er blevet til to af slagsen, der suppleres med yderligere kvalifikationsløb på Fyn d. 20. oktober. 

En spændende løbsdag er i vente midt i efterårsferien, og du finder startlisten ved at trykke her