Startmelding til Duvils Store Amatør GP i morgen!
DH Sport remser nedenfor nogle vigtige ting op, som man lige skal huske på i den nærmeste tid:
Af DH Sport
Startmelding til ALLE kvalifikationsløb i Duvil-serien i morgen!
I morgen torsdag 12. oktober, skal der startmeldes til løbene på Lunden tirsdag 17. oktober kl. 16.00. Der skal bla. meldes til kvalifikationsløbene til Dansk Opdrætningsløb og Duvils Store Amatør Grand Prix. Kvalifikationsløbene til Duvil afvikles både på Lunden 17/10 og i Odense 20/10 og der skal derfor startmeldes både til Lundens og Odenses Duvil-løb i morgen. Se listen på de tilbagestående heste HER.
Opdaterede propositioner for november – nu med Trøstfinalen i Duvil-serien
Apropos Duvil-serien, så havde sætternissen været på spil i den første udgave af propositionerne for november, hvor Trøstfinalen desværre var gledet ud. Trøstfinalen er nu med i den opdaterede version og ligger som løb nr. 10 i Odense fredag 10. november. Finalen i serien afvikles på Lunden søndag 12. november. I den nye propositionsudgave, er der også lavet en lille ændring i præmiesumsfordelingen i finalen til Skive Travs Amatørserie, lørdag 25. november.
Husk de ændrede starttidspunkter på Jydsk Væddeløbsbane 23. & 30. oktober
Vi minder igen om, at pga. problemerne med banens lysanlæg, har vi været nødsaget til at ændre starttidspunkterne de sidste to løbsdage banen har her i oktober. Dvs. at løbene mandag 23. oktober starter kl. 15.45 og løbene tirsdag 31. oktober starter kl. 14.45.Starttidspunkterne er også ændret i den opdaterede version af propositionerne for oktober.
Snart tid for tilmelding til pointberegningen til GC 4-års Championat
Vi minder også om, at der senest onsdag 18. oktober inden kl. 15.30, skal der meldes til pointberegningen til Grand Circle 4-års Championat.
Ugen efter gælder det pointberegningen til Dansk Avlsløb
Årets sidste pointberegning, er i regi Dansk Avlsløb. Ønsker man at tilmelde sin hest til denne pointberegning, så er sidste frist onsdag 25. oktober inden kl. 15.30.