Super Tirsdag med jackpot i V65-spillet

Fra kl. 16.00 er Spar Nord Arena vært for ugens danske V65-spil, og det bliver endda med jackpot, da der forlods ligger lige under 190.000 kr. i 6'er-puljen. Der er masser af heste til start og med stor jævnbyrdighed, så den store gevinst kan være i vente.

Med masser af 4-årige heste til start i den forgangne Grand Prix-weekend i Aarhus og Grand Circle på fredag for de 3-årige i Skive, kunne man frygte lidt for felterne i dagens danske V65-runde i Aalborg. 

Men der var der øjensynligt ingen grund til. Der er samlet en ganske interessant omgang med masser af heste til start, og på papiret kan det blive ganske svært at finde den eller de ugarderede, der gør kuponen til at betale.

Største favorit fra morgenstunden er Houston T T i V65-5 som afkrydset på hele 65 %, men med i feltet findes bl.a. Moni Talks med en sejrsprocent tæt på de 50. 

Og så venter en flot V65-finale, hvor kapaciteter som Gunpowder, Jubii Vang og El Capitan krydser klinger. 

Du finder mere info inkl. billetkøb, baneprogram og forplejningsmuligheder ved at trykke her

 

Fik du læst...

Se flere nyheder