Der bydes på syv velbesatte galopløb når Klampenborg Galopbane fredag åbner portene til tolvte løbsdag.
Løbsdagen starter klokken 17.45 og der er sædvanen tro både et V4 og et V5-spil.
Dagen indledes med et 2-års maidenløb med hele 11 deltagere.
Resten af dagen er handicapløb for de ældre heste, hvor der er henholdsvis 10-14-14-6-7 og 12 heste med i felterne. Der venter derfor spillerne en svær omgang og der kan være store gevinster i vente.
Tre af løbene er indledende afdelinger til finalerne den 29. august, hvor der for klasse 3-hestene dystes om 120.000 kroner, for klasse 4 hestene dystes der om 100.000 kroner og for klasse 5 hestene dystes der om 80.000 kroner.
Se startlisten her