Taroks mindeløb i Lunden i dag, med første start kl. 17.30

Det årlige mindeløb afholdes i dag, hvor det nu er 48 år siden, at Tarok vandt Dansk Travderby. Taroks præstationer og dens betydning for Danmark mindes og hyldes denne søndag i Lunden med spændende løb og arrangementer.

Travbanen har inviteret Jørn Laursen, kusken og træneren bag Tarok, til at fortælle om sin tid med den legendariske hest. Dette kan du læse mere om her.

Derbyminderne stopper dog ikke ved Tarok. Michael Lønborgs historiske Derbybedrift fra 2023 repræsenteres også denne dag med Harper til start i dagens store løb nummer 6, nemlig mindeløbet. Lønborg skrev historie til sidste års derby, da han vandt både hoppe-derbyet og det store danske trav-derby samme weekend. Nu er ekvipagen tilbage på Lunden, hvor de møder spændende konkurrence.

Vi kan også se frem til historien, der stadig mangler at blive skrevet – nemlig dette års hoppe-derby, hvor vi i dagens 4. løb bliver forkælet med hoppederbyoptakten, hvor flere af årgangens bedste 4-årige hopper er meldt til start. Vi kan glæde os til et godt løb, hvor man måske får en forsmag på, hvem der vil klare sig godt i selve hoppe-derbyet den 24. august 2024.

Der er både sportsligt og historisk lagt op til en ganske særlig søndag i Lunden, og du kan komme med – find din billet og løbsprogrammet her.

Fik du læst...

Se flere nyheder