Tid til Start: Ny teknisk løsning forbedrer overblikket i Trav- og Galopsporten

Dansk Hestevæddeløb er stolte af at præsentere en ny teknologisk implementering, der skal lette hverdagen for aktive i trav- og galopsporten, hesteejere og staldpersonale. Løsningen, der går under navnet Tid til Start, tilbyder en mere effektiv og pålidelig måde at følge de danske løb på.


Hjælp til Aktive, Hesteejere og Staldpersonale

Løsningen er udviklet på baggrund af erkendelsen af, at det kan være vanskeligt at høre vigtig løbsinformation, såsom kald til præsentation i staldområdet, eller som ejer at følge med, når man ikke er til stede på banen.

Med Tid til Start kan man følge løbene fra sin telefon, computer eller tablet med maksimalt et sekunds forsinkelse. Dette muliggør, at man kan holde sig opdateret ned til mindste sekund, uanset om man befinder sig hjemme, i stalden eller på farten.

Hvis man har en hest til start eller er ansvarlig for dens præsentation, sikrer Tid til Start, at man modtager den nødvendige information i rette tid, uanset hvor man er.


En del af en større digital vision

Tid til Start er blot første skridt i en større digital implementering, der skal gøre det nemmere og bedre at være hesteejer og aktiv i sporten.

Som et led i vores ønske om at skabe mere værdi, vil næste skridt være installationen af skærme i staldområdet. Disse skærme vil vise relevant information samt live transmission af løbene, inklusiv Tid til Start. Dette sikrer, at al vigtig information er lige der, hvor de aktive befinder sig.

Det tekniske bag Tid til Start 

Platformen, der er tilgængelig via vores hjemmeside, er synkroniseret med dommertårnet for den pågældende løbsdag og opererer med maksimalt et sekunds forsinkelse. Dette betyder, at en eventuel omstart automatisk vises på Tid til Start-platformen.

Udover at skabe værdi for hesteejere og aktive, medfører denne løsning også andre positive effekter, herunder øget sikkerhed for de heste, der kan have brug for ro op til løb, da de nu kan vente med at skulle ud på banerne. De positive effekter omfatter også forbedret kontrol af spil, da totooperatører opdateres direkte via platformen uden forsinkelser.

Tid til Start er designet som et hjælperedskab for alle, der er en del af sporten, og vi er overbeviste om, at det vil skabe en mere effektiv og sikker oplevelse for alle.

 

Du finder Tid til Start under vores side for aktive, eller ved at trykke her

Du finder introduktionsvideo for Tid Til Start her

For yderligere information og spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os. Det handler om at vi sammen gør sporten bedre og mere sikker for alle. 

Skriv ind med eventuelle spørgsmål og feedback på info@danskhv.dk

Fik du læst...

Se flere nyheder