Tirsdag eftermiddag åbnes dørene til forårets sidste løbsdag på Spar Nord Arena, hvor ni travløb er på programmet.
Kl. 16.00 går starten på dagens første løb, der samtidig indleder V65-spillet.
Et af dagens højdepunkter finder vi i dagens sjette løb – ”Made in Denmark”-løbet, der spås til at blive en tæt affære blandt de 12 heste, der starter bag startvognens vinger.
Dagens baneprogram kan ses her.
Er man selv i det nordjyske, er Restaurant Aaen vært for ”Fart & Flæsk”, når de serverer stegt flæsk med persillesovs ad libitum – læs mere her.