Sovsen og kartoflerne er næppe blevet fordøjet, før sommerfuglene i maven over Skives V75 Winter Burst er indtruffet. BioCirc Arena – Skive Trav har nemlig en yderst spændende dag på programmet i dag.
Lad os starte med nyhederne for alle sportsentusiasterene, og derefter følger lidt om de lækkerier, banen også disker op med denne skønne dag, mellem julens magi og nytårets festligheder.
Der er nemlig et kæmpe ekstra lag af spænding på dagens løb, da Skive er en del af de 7 baner, der deltager i V75-Winter Burst. Det bliver en stor dag for sporten og spillet. Og det er skam også de helt store stalde der har meldt deres start til banens sidste løb i 2023.
Programmet melder også i den grad om et væld af sejrsheste, så det er bestemt ikke en let opgave, man står overfor som spiller. Ej heller ved man hvor man skal begynde eller slutte med nedslag i programmet, der er spækket med dygtige heste.
Travbanen åbner dørene for publikum kl. 16, og det første løb starter kl. 18.30. Der er ponytræk for de små og gratis entré til alle under 17. Og så er der simpelthen også lagt an til en hammer lækker spansk tapas med vin ad libitum.
Det bliver således en formidabel dag, der venter på BioCirc Arena, hvor et stærkt program danner rammerne for det yderst spændende V75.
Hvis du vil med, finder du billetter her. Der kan du også læse mere om dagens løb og banen.
Vil du direkte til baneprogrammet for at være godt forberedt til dagens løb, finder du det her.
Held og lykke – det bliver en særdeles spændende dag!