Travsportens Overdomstol var samlet mandag for behandling af dopingsagen vedr. hesten I D Exceptional og Bo Westergaard.
Fra Travsportens Overdomstol er i dag modtaget følgende afgørelse:
Stadfæstelse
Afgørelsen træder i kraft 4 uger fra afsigelsen, med mindre der inden dette tidspunkt er anlagt civil retssag om spørgsmålet.
Hvis en sådan sag anlægges træder afgørelsen i kraft på det tidspunkt denne retssag afsluttes uden der er indgået forlig eller afsagt dom.
Klager skal til indklagede betale omkostninger til advokat Nicolas Symes og det beløb der er betalt til Advokatsamfundet i forbindelse med udpegningen.
Ovenstående er Overdomstolens konklusion, mens den endelige afgørelse med begrundelse forventes at være Dansk Hestevæddeløb i hænde senest i morgen.
Såfremt der anlægges en civil retssag, vil sanktionerne ikke træde i kraft, før retssagen er afsluttet.
Dansk Hestevæddeløb stiller sig til rådighed for uddybende spørgsmål, men er nødsaget til at afvente den endelige afgørelse med begrundelse for at kunne svare på et kvalificeret grundlag.
Vi vender tilbage med mere information snarest muligt.