I dag er Dansk Hestevæddeløbs nye hjemmeside samt de sidste banesider til Nykøbing, Skive, Bornholm og Aalborg klar.
I vil opleve, at det nye danskhv.dk er anderledes opbygget end den gamle hjemmeside, og at den nye i højere grad henvender sig til mennesker uden for sporten.
Siden er delt i to, hvor forsiden og menupunkterne sigter efter at give indblik og viden om sporten. Under menupunktet, ”Aktive” vil vi servicere sportens aktive og særligt væddeløbsinteresserede. Her vil man bl.a. kunne finde baneprogrammer, startlister m.m.
Vores nyheder bliver for fremtiden inddelt i to kategorier.
Nyheder under "Aktuelt" er den løbende strøm af nyheder fra organisationen og banerne - meget lig dem vi kender i dag.
Nyheder kategoriseret under "Fokus" er som navnet indikerer, nyheder, der går i dybden og fortæller historierne om menneskerne og dyrene bag sporten. Tanken er at denne nyhedsform kommer til at fylde mere, og vi prioriterer som organisation at sætte fokus på denne slags historier for fremtiden.
Endnu engang velkommen til vores nye hjemmeside, og vi håber, at I vil tage godt i mod den.