Torsdagens danske løbsdag: Falster med et strejf af nostalgi

Nykøbing Falster Travbane er fra kl. 17.00 vært for et program bestående af otte løb. Heriblandt finder vi Hotfoots ærespræmie til minde om af banens helt store sejrsslugere. 

Man skal nok søge mod de lidt ældre travgængere for at få en forklaring eller en fortælling af, hvorfor dagens bedst betalte opgør hedder Hotfoots Mindeløb. 

Hotfoot er en af Falster-banens helt store stjerner hos den tidligere championtræner Harald Lund, og hesten havde tilmed den lokale derbyvinder Osman Bogø som far. Meget vand er løbet i åen siden da, men i dag mindes sejrshesten, hvilket har været en tradition gennem mange år. 

Løbet er forbeholdt de bedste heste, der dyster om en førstepræmie på 10.000 kr. med heste som Hansi Gejs og Twins Magic som formodede vinderchancer. 

Der er som nævnt otte løb på programmet, og blandt disse tegner der sig endnu et flot opgør i næstlaveste klasse, hvor talenterne Keep Up Laser og Jason tager mål af hinanden. 

Du finder mere info, baneprogram, billetter m.m. ved at trykke her

Fik du læst...

Se flere nyheder